Cateringprodukter frost

Hele året fører Hvidebæk et stort frostsortiment af vore klassikere. Disse produkter bestilles af mange grossister og sælges til hoteller, kantiner, pølsevogne osv. Her ved vi naturligvis ikke, hvor de ender. Men overnatter vi selv på hotel, kan vi hurtigt spotte, om det er vores brunchpølser på buffeten.

Hvad du måske ikke ved er, at vi selv producerer kyllingepølser. Vi køber nogle gange om året dansk kyllingekød fra Danpo, lukker fabrikken af for grisekød og producerer KUN kyllingepølser en hel produktionsdag – på 100 % rent udstyr.

Vi får ros fra kunderne for at lave kyllingepølser, der rent faktisk ”SMAGER af noget”.

Fast sortiment på frost

Alle vore pølser er glutenfri og uden spor af gluten.

  • Store Hot-dog 80 g
  • Store Grillpølser 80 g
  • Frankfurter 125 g
  • Big Hot-dogs 125 g
  • Knækpølser 150 g
  • Ostegriller 125 g
  • Chiligriller 125 g
  • Hvidløgsgriller 125 g
  • Kæmpegriller 200 g
  • Brunchpølser 30 g
  • Kyllingepølser 80 g
  • Kogt medister (uden og med karry, chili eller hvidløg)

Alle Hvidebæk Pølsefabriks pølser – på køl og på frost – er af klassisk pølsevognskvalitet.

100% DANSK KØD

Kødet i pølser fra Hvidebæk pølser er udelukkende dansk kød fra danske grise. Hovedparten af grisene bliver slagtet på Hvidebæk Slagteri.

RØGET OVER BØGEFLIS

Alle pølser ryges over bøgeflis på vores egen pølsefabrik. Det er den mest naturlige måde at ryge pølserne på uden tilsætning af kunstig røgsmag.

KORREKT KØDINDHOLD

Vi bruger kun hakninger af kød/spæk – ikke tørret svineprotein. Det er en teknisk måde at hæve den teoretiske kødprocent – og det vil vi ikke være med til.


Til Hvidebæk Slagteri

“En fantastisk oplevelse i dag for første gang at smage jeres pølser “store hotdog pølser” købt hos ABC i Gram. Gode i knækket og god smag.

Har ikke smagt bedre siden Danish Crown var i Vojens.

Var det ikke noget med “roycano” de hed dengang.

Tak for god smag og pølse.

Dejligt der endnu findes firmaer som jer.

De fleste andre pølser føles som affald når de spises”.

Med venlig hilsen
Jens Peter Gram

Til Hvidebæk Slagteri

“Hej alle på Hvidebæk Slagteri

Så blev vores marked 2021 endelig afholdt. Vi havde godt vejr i alle 4 dage. Pølser kom til tiden som aftalt med Henrik. Mange tak for det.
Vi smed dem alle på køl og ingen på frost, da jeg syntes at vejret var godt, så tænkte jeg at de nok skulle blive solgt alle sammen.
Da jeg kiggede ind i køleren lørdag eftermiddag og der stod 4 hele paller der ikke var taget hul på endnu tænkte jeg: ÅH NEJ…..
Nå, jeg fik lidt ro i maven for vejret var jo med os.
Søndag kl. 11 var der udsolgt af fr. hotdog brød og kun 1 1/2 palle pølser tilbage. Kl. 18.00 da vi lukkede havde jeg 15 kg. tilbage i køleren! 15 kg. Det er jeg satme stolt over. 
Nå, det var en lille historie om købet af pølser. I skal jo selvfølgelig også have at vide at ALLE var FUDSTÆNDIGT BEGEJSTRET over vores valg af pølser i år. så 1000 1000 1000 mange gange tak for en fantastisk god pølse. Det var både vores medhjælpere, min bestyrelse og alle de gæster vi spurgte om de kunne lide den, der bare alle var tilfredse.
Den skal jeg have igen til vores næste marked i St. Bededagsferien i 2022. Så der kommer en bestilling senere.
Endnu engang mange tak for en god pølse og et godt samarbejde.
Jeg er så glad for min beslutning om valget på jeres pølse.

Vi snakkes ved”.

Med venlig hilsen
Steen Rasmussen, Døllefjelde-Musse Marked