Pølsesortiment

Hvidebæks mission er at ”levere kvalitetspølser til en meget fair pris”.

Kvalitetspølser opnår vi ved:

  • Kun at bruge dansk kød.
  • Alle vore pølser er glutenfri og uden spor af gluten.
  • Brug af eget udviklet krydderi, der giver den unikke Hvidebæk smag.
  • IKKE at komme tørret svineprotein i, for at hæve kødprocenten matematisk. Vi synes ikke det er fair overfor forbrugeren.
  • KUN at ryge pølserne RIGTIGT over glødende bøgeflis. Ikke noget med at tilsætte røgaroma. Det synes vi nemlig heller ikke er fair overfor forbrugeren.

Se mere omkring hele sortimentet på undersiderne nedenfor.

Rigtige ingredienser

Hos Hvidebæk Pølsefabrik gør vi meget ud af, kun at tilsætte kvalitetsråvarer.

Vi salter og ryger selv vort bacon. Og vi bruger rigtig goudaost til vore ostepølser.

Almindelig Gouda til Hvidebæk pølser, og økologisk Gouda til Frilandsgris-pølser.

Sortiment køl

De mest solgte Hvidebæk varianter producerer vi på køl hele året. Derudover har vi et sommersortiment som produceres i højsæsonen.

Cateringprodukter frost

Hele året fører Hvidebæk et stort frostsortiment af vore klassikere. Disse produkter bestilles af mange grossister og sælges til hoteller, kantiner, pølsevogne osv. Her ved vi naturligvis ikke, hvor de ender. Men overnatter vi selv på hotel, kan vi hurtigt spotte, om det er vores brunchpølser på buffeten.

Private label

Ud over vore egne Hvidebæk pølser producerer vi også såkaldte private labels for flere detailhandelskæder. Men selvom det er private labels, holder vi vores kvalitetsfane højt, og anvender kun dansk kød og kød med høj kvalitet. Hvis nogle vil have halvdårlig kvalitet i deres pakker, takker vi pænt nej.

100% DANSK KØD

Kødet i pølser fra Hvidebæk pølser er udelukkende dansk kød fra danske grise. Hovedparten af grisene bliver slagtet på Hvidebæk Slagteri.

RØGET OVER BØGEFLIS

Alle pølser ryges over bøgeflis på vores egen pølsefabrik. Det er den mest naturlige måde at ryge pølserne på uden tilsætning af kunstig røgsmag.

KORREKT KØDINDHOLD

Vi bruger kun hakninger af kød/spæk – ikke tørret svineprotein. Det er en teknisk måde at hæve den teoretiske kødprocent – og det vil vi ikke være med til.