Hvidebæk slagteri slagter cirka 2000 danske grise om ugen. Det svarer til 1 gris i minuttet.

40 % af grisene er almindelige grise. De andre 60 % er enten frilandsgrise, som leveres til Rema 1000 eller økologiske grise, som leveres til COOP, cateringkunder og eksporteres til Tyskland og Frankrig.

Frilandsgrise og økologiske grise slagtes og opskæres i et samarbejde med Tamaco A/S.

Kvalitet

Hos Hvidebæk mener vi, at man opnår det bedste kød ved en skånsom behandling. Nogle slagterier ”chok-køler” de slagtede grise, hvilket gør, at vandet bindes i kødet. Det gør ikke noget godt for kødet. Yderligere er det vores erfaring, at kuldechokket gør det sværere at få sprød svær på flæskestegen. Den bliver sejere.

Hvidebæk bruger gammeldags nedkøling. Derved drypper der mere vand fra kødet og sværen forbliver let at få sprød. Du får bedre kød, og du betaler ikke for vand.

Ovenstående er bl.a. en af grundende til at Hestbjerg Økologi bruger Hvidebæk Slagteri.

Læs mere her:  https://hestbjerg.dk/hvordan-transporteres-grisene/

Behandling af grise

Grise i Danmark har det bedre end i de fleste andre lande. De er sjældent mere en 1-6 timer undervejs og der er ventilation i vognene. I stalden er der adgang til frisk vand og der er ventilation. Grisene venter sjældent mere end 2 timer før slagtning.

I Danmark bedøves næsten alle grise med CO2. Det er skånsomt og de besvimer hurtigt.

Hos Hvidebæk anvender vi en højere CO2 koncentration end EU’s minimumskrav på 84%. Det koster noget mere, men det gør, at grisene reelt dør før de stikkes. Yderligere er der krav om, at bedøvelsens effektivitet kontrolleres af staldmanden mange gange om dagen.

En skånsom behandling tjener grisens vel, og kødets kvalitet bliver bedre.

Fast sortiment

Hvidebæk Slagterier producerer de fleste kendte danske skæringer/specifikationer.

Skæringerne tager udgangspunkt i de kendte og anerkendte ESS-FOOD specifikationerne.